Svensk & dansk

Svensk & dansk

Kalmarbrædder

Sprog & kulturPosted by Poul Hansen Sat, January 16, 2010 18:55:34
Fik forleden følgende spørgsmål:
Hvad hedder de brædder på svensk, som vi i DK kalder "Kalmarbrædder"? Det er grove, som regel uhøvlede brædder, hvis kanter ikke er savskåret eller høvlet, men følger træstammens naturlige runding.

Hertil skrev jeg følgende:

Med hensyn til oprindelsen fandt jeg en forklaring i definitionen på Kalmarbræt/kalmarfyr: "Ved fra fyrretræer, der er rig på harpiks og derfor meget bestandig. Betegnelsen stammer oprindeligt fra Kalmarområdet i Sverige, men bliver nu brugt som kvalitetsbetegnelse." (Kilde: www.bolius.dk)

I Sverige har man i hvert fald tidligere brugt termen "Kalmarträ" på samme måde som i dansk (jeg fandt det i en enkelt kilde fra 1800-tallet, http://hem.passagen.se/kraksmalahembygd/SH.html), men i handlen er man i dag gået over til at kalde det "okantade brädor" eller "vildmarkspanel".

Men både i Danmark og Sverige handler det ikke længere udelukkende om brædder af fyrretræ. Andre træsorter benyttes også, f.eks. lærk.




Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.