Svensk & dansk

Svensk & dansk

I arkivet for at lede efter en bedstefar

KurisosaPosted by Poul Hansen Mon, January 18, 2010 21:57:26
I går fik jeg en usædvanlig forespørgsel, der ligger langt uden for det sproglige. Via en samler i Danmark, som er glad for det gamle tidsskrift FREM og som ved, at jeg har nogle komplette årgange af tidsskriftet, fik jeg nemlig spørgsmålet, om jeg var i stand til at lokalisere en artikel fra omkring 1930. En mand havde nemlig skrevet til ham og spurgt efter en artikel om Den kongelige Porcelænsfabrik, hvori der efter sigende skulle forekomme et billede af spørgerens bedstefar. Det havde hans mor nemlig fortalt. Men hvordan skulle han finde det i dag?

Min kontakt i Danmark havde forsket lidt i sagen, og troede, at det måske var i årgang 1926, side 485.

Det viste sig imidlertid, at den artikel meste handlede om, hvilke erhverv, der var bedst til kvinder, bl.a. porcelænsmaling. Derimod fandt vi efter nogen efterforskning i indholdsfortegnelser en artikel fra årgang 1928 om Den kongelige Porcelænsfabrik, hvori der faktisk forekom billeder af flere unavngivne mænd i arbejde på fabrikken. Så vi regner med, at det er her, spørgerens bedstefar forekommer. Nu er billederne i hvert fald sendt af sted. Så må vi, om det er de rigtige billeder.

Men en højst usædvanlig opgave var det i hvert fald.