Svensk & dansk

Svensk & dansk

I arkivet for at lede efter en bedstefar

KurisosaPosted by Poul Hansen Mon, January 18, 2010 21:57:26
I går fik jeg en usædvanlig forespørgsel, der ligger langt uden for det sproglige. Via en samler i Danmark, som er glad for det gamle tidsskrift FREM og som ved, at jeg har nogle komplette årgange af tidsskriftet, fik jeg nemlig spørgsmålet, om jeg var i stand til at lokalisere en artikel fra omkring 1930. En mand havde nemlig skrevet til ham og spurgt efter en artikel om Den kongelige Porcelænsfabrik, hvori der efter sigende skulle forekomme et billede af spørgerens bedstefar. Det havde hans mor nemlig fortalt. Men hvordan skulle han finde det i dag?

Min kontakt i Danmark havde forsket lidt i sagen, og troede, at det måske var i årgang 1926, side 485.

Det viste sig imidlertid, at den artikel meste handlede om, hvilke erhverv, der var bedst til kvinder, bl.a. porcelænsmaling. Derimod fandt vi efter nogen efterforskning i indholdsfortegnelser en artikel fra årgang 1928 om Den kongelige Porcelænsfabrik, hvori der faktisk forekom billeder af flere unavngivne mænd i arbejde på fabrikken. Så vi regner med, at det er her, spørgerens bedstefar forekommer. Nu er billederne i hvert fald sendt af sted. Så må vi, om det er de rigtige billeder.

Men en højst usædvanlig opgave var det i hvert fald.





Svenske ord for beskæftigelse/arbejde fra årene 1730 til 1850

Ældre ordPosted by Poul Hansen Sat, January 16, 2010 19:08:28
Flere slægtsforskere har problemer med de ældre svenske betegnelser på visse erhverv. Derfor har jeg sammenstillet en lille oversigt med forskelligt materiale fra nettet.

Rättare är en äldre titel för en förman vid ett större jordbruk. Längre tillbaks i tiden, som i Alsnö stadga, tycks begreppet ha haft en annan innebörd.

Kronohemman, ett hemman som ägdes av kronan

Rusthållare kallades den, som var innehavare av ett hemman, vilket åtagit sig att sätta upp och underhålla ryttare med häst och utrustning. Som kompensation befriades han från de så kallade grundskatterna.

Nämndemän är lekmän som tillsammans med en eller flera lagfarna domare dömer i domstol. Nämndemän har på olika sätt medverkat i den dömande verksamheten i underrätt, det vill säga tingsrätterna och deras föregångare härads- och rådhusrätterna under hundratals år. Numera finns nämndemän även inom hovrätt, länsrätt, kammarrätt och fastighetsdomstol. Nämndemän medverkar dock inte i Högsta Domstolen och Regeringsrätten, och inte heller i vissa specialdomstolar som Marknads- och Arbetsdomstolen.

Frälse är ett nordiskt begrepp (fornvästnordiska: frelsi, fornsvenska: frælsi) med den medeltida betydelsen skattebefriad, alltså frälst från skatt. Frälsets jordegendomar kallades frälsegårdar eller frälsegods. Den ursprungliga betydelsen är helt enkelt en fri man, den som inte är någons träl.

Hemman, hammantal, mantal, äldre begrepp som i Sveriges landskapslagar och kronans jordeböcker avsåg gårdar och jordbruksfastigheter med visst mantalsvärde. På 1500- och 1600-talen motsvarade ett hemman vanligen en bondgård med en sådan storlek att brukaren kunde försörja sig och sin familj på avkastningen av jorden och erlägga den skatt som åvilade egendomen. Ett sådant hemman åsattes ett helt mantal.

-åbo, en endelse, der betyder "-indehaver" på moderne dansk.

Boell svarer til dansk boelmandssted

Kalmarbrædder

Sprog & kulturPosted by Poul Hansen Sat, January 16, 2010 18:55:34
Fik forleden følgende spørgsmål:
Hvad hedder de brædder på svensk, som vi i DK kalder "Kalmarbrædder"? Det er grove, som regel uhøvlede brædder, hvis kanter ikke er savskåret eller høvlet, men følger træstammens naturlige runding.

Hertil skrev jeg følgende:

Med hensyn til oprindelsen fandt jeg en forklaring i definitionen på Kalmarbræt/kalmarfyr: "Ved fra fyrretræer, der er rig på harpiks og derfor meget bestandig. Betegnelsen stammer oprindeligt fra Kalmarområdet i Sverige, men bliver nu brugt som kvalitetsbetegnelse." (Kilde: www.bolius.dk)

I Sverige har man i hvert fald tidligere brugt termen "Kalmarträ" på samme måde som i dansk (jeg fandt det i en enkelt kilde fra 1800-tallet, http://hem.passagen.se/kraksmalahembygd/SH.html), men i handlen er man i dag gået over til at kalde det "okantade brädor" eller "vildmarkspanel".

Men både i Danmark og Sverige handler det ikke længere udelukkende om brædder af fyrretræ. Andre træsorter benyttes også, f.eks. lærk.



Puk-kåd

Sprog & kulturPosted by Poul Hansen Sat, January 16, 2010 18:49:22
Et svensk kor skulle synge "Dansevise" på dansk, men kunne ikke begribe, hvad ordet "Puk-kåd" betød. I sangteksten stod der nemlig " Dagen står Pukkåd ud af sengen". Det svenske "kåt" svarer jo nærmest til dansk "liderlig", så føltes lidt vulgært for de svenske sangere. Derfor ville de lige spørge mig, om det nu også kunne være rigtigt.

Jeg fandt en forklaring på

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/284941:Danmark--Hvad-betyder-Puk-kaad (Skrevet af Katrine Barslev)

Her er nogle løse citater fra artiklen:

Puk-kåd kendes kun fra Melodi Grand Prix-sangen ”Dansevise” fra 1963, så man antager, at forfatteren Sejr Volmer-Sørensen opfandt ordet til lejligheden, da han skulle have noget til at rime på dugvåd.

Når man bruger ordet Puk-kåd, betyder det, at dagen er legesyg, en smule overmodig og klar til nye narrestreger.

Ordet Puk er navnet på en lille, væver fyr, for det er oftest en han, som er en kendt figur i gamle engelske folkesagn. Her er han en drilagtig ånd eller alf, som man gør klogt i at holde sig gode venner med. Puk har magiske evner, og han kan trylle sig om til mennesker, efterligne stemmer og gøre sig usynlig.

Mange vil kende Puk fra Shakespeares ”En Skærsommernatsdrøm”. Her er det en elver ved navn Puk, der er skyld i mange forviklinger. Han får forelskede par til at skilles og forelske sig i andre, og det er ét stort drama. Siden stykket er en komedie, får de rigtige hinanden til sidst, men først efter alfekongen Oberons ordre til Puk om at gøre det godt igen. Puk er dog mere en drillepind end noget andet og har ikke onde hensigter.

Ordet Puk-kåd er så godt som aldrig brugt i det danske sprog, og da ”Dansevise” i flere omgange er blevet fortolket af andre sangere, er ordet da også røget ud. Men Puk-kåd signalerer altså noget legende og muntert, men også pralende og voldsomt kåd.





Hvad hedder flødeboller på svensk?

Sprog & kulturPosted by Poul Hansen Sat, January 16, 2010 18:24:17

Normalt oversættes det med "gräddbulle" ("gräddbullar" i pluralis). Det kan dog hedde forskelligt i forskellige dele af Sverige.


Her er en lille oversigt:

Stockholm:

Kokosboll

Munk

Semla/Gräddbulle

Choklad-/negerboll

Bergis

Fralla

Bulle

Göteborg:

Munk

(Berliner)munk

Semla

Kokosboll

Barkis

Fralla

Bulle/Taxi*

Malmö:

Gräddbulle

Munk

Fastlagsbulle

08-boll

Franskbröd

Bulle

Snäcka/Taxi*




Half lieu

Ældre ordPosted by Poul Hansen Sat, January 16, 2010 18:21:35

I en svensk bog om ørne fra 1858 forekommer følgende sætning: "Två månader efter händelsen fann dock en herde barnets söderslitna kropp, liggande på en klippe, kring en half lieu från det ställe där det blef gripet och bortfördt..."

Ordene 'half lieu' findes ikke almindelige ordbøger. Derfor måtte jeg til at grave dybt i ordbøgerne, men jeg fandt til sidst en forklaring.

"Lieu" er egentlig en fransk afstandsbetegnelse, som staves "lieue" på fransk i dag. En "lieue" er ca. 4 km.




Mätdonet ligger i dikt

Vanskelige ordPosted by Poul Hansen Sat, January 16, 2010 18:17:02

Udtrykket er lidt usædvanligt og muligvis er det en variant af "ligga dikt an", som betyder "ligge tæt op til", eller tilsvarende. I "Svenskt Språkbruk" har de ikke medtaget "ligga i dikt" og der er heller ikke mange træffere på nettet. "Ligga dikt an" er langt mere frekvent. I Svensk-dansk ordbog er "dikt" foruden hovedbetydningen angivet som et sejlerudtryk og oversættes med "digt", "hårdt", "tæt op til", "nær ved".

« Previous